Alternative content

Frokostpause i King City, hvor vi fandt et værksted hvor Grønne kunne lade op imens vi gik på mexicansk restaurant. Vi havde også tid til at se på cowboystøvler, bukser, bælter og hatte. Havde vi haft penge til det, var vi kommet til at se sjove ud. Vi nøjedes med at købe et par overalls til Elliot i en genbrugsbutik som havde udsalg. Ida elsker varme kilder og ledte os frem til en kilde udenfor Paso Robles. Det var mørkt da vi ankom, det varme vand dampede, over nogle udtrådte sofaer strømmede syrerocken og en usandsynlig fed mand tog imod os. Vandet var vidunderligt og en sauna i et skur var rigtig varm. Alt andet lignede en losseplads. Vi kunne rejse teltene som vi ville og fik et stik til Grønne, hvis batterier var helt nede på 0% ved ankomsten. Strømmen ved den forfaldne kilde var desværre så svagelig at den passede til en lyskæde, og Grønne ladede kun 20 procent på en hel nat. Nina

Ida kørte 80-90 km i timen på de lige strækninger for at se hvor langt vi så kom - tilsyneladende ikke mere end 1,6 km pr. % opladning, men bilen har kræfter til meget højere fart. Brugte igen tid på at finde de rigtige strømstik og fik også købt en lyskæde og sendt en pakke hjem fra posthuset i Half Moon Bay med fire store kogler. Vi holdt frokostpause på en høj brink med en pragtfuld udsigt over Stillehavet. Kystvejen bølgede voldsomt op og ned, hvad der kostede en masse strøm og vi strandede på en mørk landevej. Derefter var det igen frem med generatoren for at vi kunne komme frem til en trailer-park. Grønne blev sat til en ladestander med strøm til et rullende hus. 240V! Nina

Efter at vi havde pakket Grønne og afleveret den lejede RV var vi parate til at køre ud af San Francisco med 77% strøm på batterierne. Først måtte vi lige tage nogle billeder af Grønne i de stejle gader. Grønne klarede fint stejlheden men det var umuligt at fotografere det. Vi forsøgte også at finde et amerikansk strømstik i en hardwarebutik, og det tog alt sammen tid og strøm. VI måtte lade med generator i en halv time undervejs for at nå frem en campingplads ved kysten. Teltene blev sat op hvorefter vi konstaterede at der ikke var strøm på pladsen. Vi forsøgte at trække en ledning til en stikkontakt på et toilet, men der var ingen strøm i. Der var ikke andet at gøre end at sætte vores medbragte generator til. Hjalte var oppe og fylde benzin på to gange i nattens løb for at få Grønnes batterier op på sølle 68 %. Imens sov  jeg tungt  i min nye sovepose.

Nina

Om eftermiddagen mødtes vi med nogle medlemmer af den amerikanske elbilforening. Flinke folk som havde en del erfaringer og historier at fortælle. Nogle havde kørt elbil eller elmotorcykel i 20-30 år. De mener ikke at det store gennembrud for elbiler er ikke lige om hjørnet i Amerika. Men der er mange elbil-entusiaster i Californien, og rundt omkring i USA.  De sagde at hvis man vil lave en lille formue på elbiler, skal man begynde med en stor formue! Det regnede alle 50 kilometer på vejen tilbage. En uendelig strøm af røde og hvide billygter glitrede da jeg kørte bilen hjem gennem mørke og regn. I morgen afleverer vi  den store RV og rejse videre i Grønne. Der er en lang vej forude inden vi er i New York.

Nina

Den første opladning var med et husholdningsstik med to flade ben. Efter en hel nats opladning havde  batterierne ladet fra 13% til 78% -Ikke særlig imponerende, så vi må finde ud af at få et stik som kan klare en større strømstyrke. Efter en prøvepakning satte vi os for første gang i Grønne alle fire. Hjalte styrede og jeg sad bag i bilen sammen med Elliot, som havde fået sin egen autostol at sidde i. Imens vi kørte fandt Ida vej ved hjælp af sin computer og  satellit-antennen fra Thrane og Thrane på taget af grønne. De dage vi har ventet på Grønne har vi i høj grad  savnet den mobile internet- og telefonforbindelse via Inmarsat. Vejret er mildt  så vi vil fremover sove i telte så længe vi kan. Derfor kørte vi til et stort sportsmagasin hvor jeg købte en varm sovepose og Ida købte et liggeunderlag. Resten af campingudstyret har vi i bilen. 

Så kom dagen hvor vi fik Grønne ud fra toldvæsenets lager! Den lignede helt sig selv, helt uskadt og stadig med lidt kinesisk kulstøv på. Der var stadig 27% strøm på lithium-batterierne, kun det lille blybatteri var fladt. Den trofaste elbil startede med det samme den fik et friskt blybatteri sat til. Og så kørte den ellers så godt som den dag vi kørte den ind i en container i havnen i Shanghai. Det var ikke til at mærke at den havde været fem uger undervejs. Vi kørte Grønne og den klodsede RV direkte tilbage vores plads i Trailer Haven hvor bilerne holder parkeret mellem et træ og en palme. Der satte vi straks Grønne til opladning med amerikansk 110 volt strøm. Den tog pænt imod, og summede veltilfreds natten igennem.

Hver dag har vi gjort det ene eller det andet for at få Grønne ud af havnen: Hjalte har ringet faxet og mailet, og vi har betalt et stort beløb for den tid bilen har stået og ventet på os, den bor vist på luxushotel. Vi håber at få den ud i morgen eller i overmorgen.  Efter fire dage er jeg blevet forelsket i San Francisco. I de lave huse, de stejle gader, træerne, de mange små butikker med specielle varer, hippiekulturen,  og ikke mindst det gode vejr og de romantiske  omgivelser rundt om San Francisco  Bay. Endnu er her blade på træerne og bouganvileaerne som slynger sig op ad husene blomstrer. Det er blevet dyrt at leve i USA, men San Francisco er stadig en skøn by.

Vores RV, Recreational Vehicle,  er indrettet med tre dobbeltsenge, køkken med rindende vand, tre gasblus, to stålvaske, og skabe med alt service og køkkentøj. Der er  fryser, køleskab, bageovn, og microbølgeovn, skabe og skuffer og et spisebord til seks personer. Når vi trykker på en knap  udvider spisestuen sig i bredden. Der er også en generator og stikkontakter  som vi bruger til opladning af computere og mobiltelefoner. Og her er gasopvarmning om natten. Dette rullende hus har stor komfort, men dårlige køreegenskaber. Og skrumlet kører kun to kilometer på literen! Om aftenen fandt vi frem til China Camp State Park. Her slog en gruppe kinesiske fiskere sig ned for hundrede år siden og fiskede rejer i San Francisco-bugten. Det smukke sted er nu en fin lille naturpark. Her er helt stille. Det fryser.

Hjalte

Vores første nat i USA tilbragte vi på Downtown Hostel San Francisco og det var et udmærket hostel. Vi har hjemmefra lejet en RV, en stor bil til at bo i, imens vi venter på den Grønne Elbil. Med hjælp fra Wolfgang, en ven som har en motorcykelforretning, fik Hjalte kontakt med havnen. Det var en stor overraskelse at få at vide at Grønne var ankommet for en 10 dage siden. Men nu er det fredag og vi kan tidligst få Grønne ud fra havnen i næste uge.  Så vi hentede det rullende hus og flyttede ind med vores tasker, computere, bøger og bleer mm. Nu er der ikke andet at gøre end at nyde opholdet. Vi  kørte nordpå til Samuel Taylor State Park og sov med regn piskende på bliktaget under kæmpetræer.

Det seje elbilteam er nu tre generationer:Nina og Hjalte, Ida og lille Elliot. Seks måneder gammel er vores barnebarn allerede på verdensrejse. Vi er meget glade.

Hjalte