12-1. TV STJERNER

Et flmhold fra NBC filmede os og Grønne! Med lidt held bliver indslaget på et minut i deres store reportage om Detroit Auto Show. Da det var overstået og Grønne var opladet tog vi en hjertelig afsked med vores venner Linda og Bruce som vi havde boet hos. Det sneede da vi forlod Detroit. For at spare kører vi stadig uden varme i bilen, da det ville tage en del af strømmen. En solnedgang som syntes aldrig at ville slutte satte horisonten i brand bag det mørke vinterfrosne landskab. Da Grønne var ved at løbe ud for energi var der ikke noget motel i nærheden. Så helt mod vores principper måtte vi køre 20 kilometer tilbage og nåede kun lige akkurat frem. Jeg spiste et gammelt stykke brød og lidt mandler til aftensmad. Vi tog varmeapparatet fra og satte Grønne til. Om natten skete der det som ikke måtte ske: Motellets relæ slog fra, så Grønne holdt op med at lade i 9 graders frost. 

Nina

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.