18-12. VARME KILDER.
Det var lørdag og i byen Deming kunne vi ikke finde et åbent værksted med strøm. På byens RV-park var bestyreren gået. Vi koblede alligevel Grønne til en ladestander og gik på mexicansk restaurant. Senere købte vi kager og kaffe i en stille og hyggelig kristen boghandel. Da vi 3 timer senere vendte tilbage til Grønne var den næsten fuldt opladet og bestyreren, en lille rund kvinde, ville ikke have nogle penge. Vi fortsatte videre ind i New Mexico. Vores mål var byen Thruth or Consequence, som er berønt for sine varme kilder. Men den kilde vi havde sigtet på var optaget. Vi kørte rundt i byen uden at finde elstik til Grønne. Tilsidst indlogerede vi os på Charles hot springs and spa - et hotel med store badekar. Hjalte og jeg hentede lækre italienske pizzaer. Til sidst kørte vi op til byens RV park. Klokken nærmede sig midnat og kontoret var lukket. Vi for rundt med multimeteret indtil vi fandt en ledig ladestander med 220 volt mellem de store Recreational Vehicles.
Indsend kommentar