30-8.HESTEKRÆFTER
Søren Ekelunds elbil-konstruktion fungerer perfekt. Men delene som kommer fra forskellige andre fabrikanter skal være mere solide. Bilerne har været udsat for ekstreme temperaturer og forfærdelige veje, fulde af huller. De svage led i kæden er skånselsløst blevet afsløret. Men alt i selve elbil-konstruktionen er godt gennemtænkt, Derfor har Søren til enhver tid kunnet regne ud hvad der var i vejen, hvis vi havde et problem. I går stod vi på et øde bjergstrøg, med 0 % strøm tilbage. Generatoren blev sat til at arbejde, men slukkede hele tiden fordi Grønne sugede for meget strøm. Og når Hjalte skruede ned for strømstyrken nægtede bilens ladere at tage imod. En telefonopringning til Søren løste problemet, og nu lader Grønne bedre end nogensinde.
Nina
Indsend kommentar