Alternative content

Jeg stod på Frederiksberg  og ventede på at loppemarkedet bag rådhuset skulle slutte, så jeg kunne komme hen og få strøm fra den gratis ladestander. Nina og Hjalte som altid plejer at satte bord og stole op ved siden af mig var taget en smuttur til Jylland. De elsker ellers  at spise imens jeg lader, hvad enten det er frokost eller aften. Det er som om de ikke kan se et elstik uden at blive sultne. Søren som skal køre mig til Saxkøbing sætter sig aldrig for at spise sammen med mig. Så jeg håber at jeg om få dage vi igen kan køre sammen  med Hjalte og Nina
Den grønne bil

og udsigt til kronborg sejlede vi  fra Helsingborg til Helsingør. Derefter gik det mod København  ad Strandvejen med albuen ud ad vinduet.  Søren og hans team vil  straks i morgen gå i gang med at hekse på batterierne og styresystemerne. I næste uge er vi, hvis alt går vel, tilbage i Stockholm,  med både den blå og den grønne bil.

Hvis batterierne kun holder godt og vel 125 km pr opladning. Ikke at det er umuligt, men alligevel...
Heldigvis sidder strømstikkene næsten lige så tæt som myggestikkene her i Sverige. Dagen startede med at bilen ikke var opladet, fordi strømmen havde været for svag og ustabil på campingpladsen. Mellem klokken 11 og 15 ladede vi derfor op ved det store varmekraftværk i Jönköping, som havde nogle kraftige strømstik.  Bag ved kraftværket lå en lille uforstyrret  skov, som vi meget passende navngav el-skoven.
Længere sydpå forlod  vi motorvejen, fordi den var så lige og ensformig at det næsten var umuligt at holde sig vågen.
Den dejlige svenske midsommer bød os  velkommen på  de små veje, med røde træhuse, og masser af sving og bakker.  Vi kørte med 60 km i timen og trillede  gennem svingene. Dækkene  fra Continental, bliver jo ikke slidt på den måde, de skal stå deres prøve når vi får lidt mere fart på.
Med endnu en ladepause ved en vaskehal for lastbiler, kom vi frem Ôrkeljunga netop som bilens  batterier nåede ned på nul %. Se det kalder jeg en sportspræstation: 257 km på 14 timer - en herlig dag! “At vove er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at vove er at miste livet.”
Søren Kierkegaard.

Bilen lader kun op til 57% , og kan derfor kun køre omkring 120 km. på en opladning. Det er for lidt, så vi har besluttet straks at køre tilbage til Saxkøbing, hvor Søren vil justere batterierne. Samtidig kan vi hente den blå bil, og den satelit-antenne med som vi glemte.
Denne ekstrasløjfe på ruten vil koste os en uge, som vi optimistisk regner med at vi sagtens kan indhente når batterier er justerede.

Vi er i fin stil ankommet til  Stockholm, hvor vi ser ud på  blåt vand, grønne, øer, skibe og smukke huse. Dagens middags-ladepause var i Bålsta, hvor vi fik stærkstrøm på et bilværksted - no problem. I det hele taget er det nemt at finde strøm om formiddagen, når værkstederne er åbne. Indtil nu har den grønne bil ikke kørt mere end 120 km på en opladning - det kan vi godt leve med så længe vi er i høj-civiliseret område. Men der er nok lidt  længere mellem byerne i Sibirien. Og vil den blå bil nå at indhente os inden fredag når vi skal sejle til Finland?
Nina 

I strålende sol, nyder vi de små ting, som en kop kaffe på en lille tank med et pænt toilet, og en lille butik hvor vi købte et par handsker, så vi ikke bliver  beskidte af at rulle elledningerne ud. Triller ud ad landevejen med behagelige 60 km i timen, for at spare på strømmen - ellers skal vi lade i så lang tid. Det betaler sig bedst at køre langsomt. Vi holdt ladepause på en kommunal oplagsplads i Karlstad, hvor de ansatte var så venlige at give os frokost, kaffe frugt og sodavand. Før vi kørte fik vi også t-shirts og et tæppe- se det var service! om eftermiddgen besluttede vi at køre til batterierne var flade, og derefter afprøve vores nødgenerator. Nu har den arbejdet i 2 1/2  time, og vi kan snart køre videre til en campingplads. At holde ladepause i en grøftekant, lave mad og spise skovjordbær, føles som ferie!  Vi sneglede fremad mod Malmöen , nær Köping,med 60 km i timen. Da vi var ved at løbe ud for strøm satte vi farten ned til 40 km på de små veje, og til sidst da strømmåleren stod på nul, kravlede vi af sted med 20 km i timen, taknemmelige for at vi ikke skulle ud og skubbe. På campingpladsen fandt vi et strømstik udenpå servicehuset, og så var alt godt.
Nina og Hjalte

I går aftes blev jeg sat til opladning på en skøn campingplads med udsigt ud over en sø. Når jeg står med alle døre åbne  ligner jeg en bille der har åbnet rygskjoldet for at folde sine vinger ud - eller måske ligner jeg ligefrem en sommerfugl? Hvad er al den snak om sommerfugle i maven når jeg står lige her og stråler?  Strømmen på campingpladsen var god og jævn, og mine batteri-laderne summede om kap med en hær af myg og knot imens Hjalte og Nina snorkede i et lille telt ved siden af. Det var mærkeligt at stå alene, uden campingvogn, som den eneste på Sommervik Camping. Længe før Nina og Hjalte vågnede kl 5.30 var jeg fuldt opladet, og vi kørte fra campingpladsen i strålende sol og humør klokken 7.00
Den Grønne Bil

Vi savner den mobile satellit-antenne fra Thrane og Thrane som vi glemte at få på rådhuspladsen. Strøm kan man spørge om, men hvem ruller et bilvindue ned og spørger  - undskyld, men har du en internetforbindelse jeg kan bruge? Her i Oslo er vi blevet servicerede af Hjaltes familie. Men fra idag, hvor vi skal køre til Karlstad i Sverige, er vi på Herrens mark. Folk spørger forfærdede om vi slet ikke ved hvor det næste sted er hvor vi skal have strøm? At vi ikke i forvejen ved hvor , er ikke noget problem. Eventyret begynder først når man ikke ved hvad der kommer! Hjalte siger at et par sommerfugle er ved at lette i maveregionen... en pragtfuld fornemmelse vil jeg sige.

Hele dagen demonstrerede vi elbil sammen med "Nofuel" , et norsk firma der sælger alle slags elektriske køretøjer. Dagen sluttede med en tur med  el-båd i Oslos Havn. Derefter kørte vi bilen til Eskilds værksted, hvor der blev bikset med elledninger  og stik , fordi bilen har haft et mindre ladeproblem...

Vi er begyndt at kalde vores grønne bil for "bilerne", men det er forhåbentlig kun midlertidigt indtil den blå bil kommer til Stockholm i næste uge.

Det blev en festlig afsked på Københavns Rådhusplads, med energiminister Lykke Friis, repræsentanter for den Kinesiske Ambassade ,TV, radio og masser af fotografer. Og ikke mindst  Elbilens udvikler Søren, familie og venner, elbilgruppen og diverse sponsorer.

Via den mobile Satellitantenne fra Thrane og Thrane blev der sendt hilsner frem og tilbage mellem EXPO i Shanghai og Københavns rådhusplads! klokken et minut i tolv, lige inden Den Kinesiske Ambassaden lukkede  fik vi vores visa!  Dog ikke indkørselstilladelse til bilerne, det må komme senere, vi har efterhånden fået hård hud på nerverne.

Senere stod en ven af Max, min søn og vores webmaster , og ventede på elbilen ved Frederiksberg Rådhus. Vi blev meget overraskede over at han vidste præcis hvor vi var? Forklaringen var den enkle at han havde set på kortet på Moto-mundo.com hjemmesiden, hvor alle, takket være den indbyggede GPS fra Vikingegården, til enhver  tid kan se hvor bilen er! Prøv selv!

Om bord på færgen fik vi et strømstik med 380 volt, men bilen nægtede at tage imod stømmen. Søren vil finde ud af hvad der er galt - ellers kommer vi ikke langt

DEN STØRSTE UDFORDRING PÅ REJSEN VIL VÆRE AT VI SKAL FORSØGE AT OPLEVE OG HAVE DET SJOVT, UDEN AT TÆNKE FOR MEGET PÅ AT VI HVER MIDDAG OG AFTEN SKAL FINDE STRØM.