30-7, SÅ FIK DE LÆRT DET!
Jeg har kørt op ad en lang bakke med 16% stigning- i 40 graders varme. Ellers var der ikke meget at bemærke- lige landevej, biler og bilos i rigelige mængder hele dagen. De to tosser der kører mig, blev ved med at køre indtil der ikke var flere moteller indenfor rækkevidde, så måtte de hurtigt med ad en markvej. Nina og Hjalte elsker mig, men de har haft svært ved at forstå at jeg ikke kan lade når mine batterier er over 42 grader. Det problem har man jo ikke i Danmark. To aftener her de stået og plaget mig til ud på natten. Men i går aftes lod de mig stå indtil batterierne kun var 40 grader varme - det tog tre timer. Imens de ventede satte Nina og Hjalte campingbordet op, spiste aftensmad og tog deres madrasser frem. De ville sove uden telt ved siden af mig. Endelig klokken 23 fik jeg strøm og jeg ladede natten igennem, bortset fra da generatoren skulle have mere benzin på, og de fem gange den slog fra, fordi jeg åd for meget strøm. Det går jo noget langsomt med genetaror, så jeg begyndte dagen 58% opladet, mens Nina og hjalte nærmest var helt afladede da solen igen begyndte at varme.
Indsend kommentar