14-7. I DEN LYSE SOMMERNAT
Tidligt om morgenen rullede den blå og den grønne ind i Novgorod med to meget trætte og varme chauffører. Efter et par fatalt strømslugende fejlforsøg fandt vi en stor bilforhandler med værksted. Det passede så hårfint at Blue løb ud for strøm på en befærdet bouleward tohundrede meter forinden. Green måtte så trække blue, indtil den selv gik i stå 50 meter fra værkstedet. Da var hjælpen inden for rækkevidde. Bilerne blev trukket på plads og sat til at lade med noget ordentlig strøm - Vi var ellers ved at tro at det ikke fandtes i hele Rusland. Satellittelefonen glødede igen - Blå ville stadig kun lade med tænding på, men samarbejdet med Søren i Saxkøbing fungerer fantastisk. Han kan fra Danmark måle på bilerne, det er formodentlig en diode der ikke virker.
Indsend kommentar