7-5. JORDOMREJSEN I ELBIL ER GENNEMFØRT!

Vi ankom til København i strålende solskin. Modtagelsen kl. 16 var flyttet fra Rådhuspladsen over på parkeringspladsen foran Vartov. Vi var lykkelige over at have gennemført vores jordomrejse i elbil, de store smil var på og Grønne fik papirflag og blomster. Klima- og Energiminister Lykke Friis tog hjerteligt imod os sammen med bilens konstruktør Søren Ekelund og den nye elbilforening E-TO, startet til fremme og financiering af elektriske køretøjer og elektrisk motorsport. En masse folk og journalister råbte hurra, fotograferne fotograferede, TV filmede og  flagene var oppe. Familien var der også, Emil og Ida og lille Elliot, og min fætter Per. Vi blev meget glade og rørte over at se hvor mange venner som var kommet, blandt dem en lille flok fra Eventyrernes klub, og venner fra tiden med Christiania og Solvognen plus motorcykelvenner fra Moto Mundo. Vi takker alle for en helt fantastisk velkomst, som vi aldrig nogensinde vil glemme. 

Nina og Hjalte.

 .7. maj 2011

NORGE G R A T U L E R ER !









EVguide var med da Nina Rasmussen og Hjalte Tin kom tilbake til København i går,

så noen fler bilder kommer i morgen.

Kanskje, kanskje får vi møte dem på EV2011 ;-)


 





 

Ritzaus historie om verdensturen blev bragt i mange danske og udenlandske medier

 

 

Dansk par kørte jorden rundt i elbil

Lørdag d. 7. maj 2011 kl. 23:10 af ritzau / jely for TV 2 Nyhederne

Nina Rasmussen, Hjalte Tin og Lykke Friis.

Danmark er ikke kendt for bilproduktion, men det vil måske ændre sig. I hvert fald er det en dansk produceret elbil - udviklet og bygget i Danmark af virksomheden AfutureEV - der blev den første, der kørte jorden rundt.

Det var ægteparret Hjalte Tin og Nina Rasmussen, der skiftevis sad ved rettet på den godt 30.000 km lange tur, som sluttede lørdag på Rådhuspladsen i København, hvor bilen og parret blev modtaget af blandt andre klima- og energiminister Lykke Friis (V).

"Vi håber, vores tur vil gavne den danske elbilindustri. Elbiler er helt sikkert fremtiden, og vi vil personligt meget nødig tilbage i en benzinbil, som vi nu synes, virker både gammeldags og snavset," siger Hjalte Tin til Ritzau.

Turen startede den 25. juni 2010, og når det tog så lang tid, skyldes det dels, at to af månederne gik med at sejle over Atlanten og Stillehavet, dels at bilen kun kan køre cirka 200 kilometer på en opladning. Det tager det meste af en nat at oplade bilens batterier.

Undervejs blev både bilen og ægteparret sat på prøve af ekstreme vejrforhold.

2I Rusland var der hedebølge med over 40 graders varme, og i USA var der minus 20 grader, men bilen klarede det fint. For Nina og jeg var det lidt hårdt. Vi havde flere frakker på i USA, da vi ikke ville bruge varmeapparatet for at spare på strømmen," fortæller Hjalte Tin.

Undervejs optrådte bilen på verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai Kina, på USA's største biludstilling i Detroit og i Monte Carlo-løbets elbilklasse, hvor bilen blev nummer otte.

Hjalte Tin og Nina Rasmussen er professionelle rejsebogsskribenter, og der kommer med sikkerhed en bog om jordomrejsen i elbil, lover parret. 

 

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.