1-4.GRØNNE BLIVER KLÆDT PÅ I MONACO
Ved Grimaldi Forum fik vi lov at prøvekøre den nye Nissan elbil, “Leaf ”som er kåret som årets bil i 2011. Bilen var gnistrende elegant og let at køre. Der var overnatning på luxushotel i iMonaco for elbil-rallyets deltagere. Vi skyndte os derfor at hente vores ting i Nice og checkede ind på det fornemme Hotel Fairmont hvor vi læssede alt vores skrammel af. Grønne fik verdens dyreste bilvask og blev kørt ned på den lukkede parkeringsplads havnen, hvor vi mødte Torben. Vi fik et læs klistermærker som Grønne blev pyntet med, ligesom de andre12 biler der skal deltage i rallyet i morgen.
Favoritterne er sidste års vinder fra Norge i en Citroen C Zero, og et team fra Monaco i en Venturi Volage, en super flot racerbil. Alle deltagerne er flinke folk, kun Venturi teamet holder sig for sig selv, de har vist et problem med bilen. Bilerne fik hvert sit ladestik, og vi gik ud og spiste sammen med Torben.
Nina
Indsend kommentar