16-3. ALDRIG HAR JEG HAFT DET SÅ GODT

I morges da alt var gennemblødt gav jeg Nina et lille stød da hun satte to våde hænder på min sidedør. Men jeg kan altid starte, og hele dagen susede, jeg Grønne, rundt på de små stejle bjergveje mellem Albi og Lodève. Regnen øsede ned, og floderne gik over deres bredder, men det generede ikke mig det mindste. Om eftermiddgen da jeg var ved at løbe ud for energi kørte Hjalte og Nina i fire timer frem og tilbage og ud og ind ad Lodève for at finde strøm til mig og senge til dem selv. Campingpladsen var lukket, bed and breakfast var optaget, og hotellet i byens udkant havde ingen parkeringsplads. De fandt en sjælden offentlig ladestander fra firmaet Flot Bleu beregnet til "camping cars". Men der var intet sted at sove. Først til sidst opdagede de at Hotel Du Nord på torvet i Lodéve havde en stor, tør og lun garage. Der blev jeg tilsluttet den lækreste 16 ampere. Hele natten slubrede jeg strøm til mig, ja, jeg havde sikkert fået fedt på sidebenene, hvis jeg havde haft sådan nogle.  

Grønne

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.