17-1. HVORNÅR FÅR JEG ET BAD?
Jeg Grønne holder det snart ikke ud længere!. Jeg er dækket af vejsalt. Det svier over hele kroppen, under maven, på bagenden og over det hele. Og når Nina eller Hjalte rører ved mig bliver de helt hvide på tøjet. Jeg kører så blidt og lydløst som en engel, og så står de og siger at jeg aldrig været så snavset. Heldigvis har jeg stadig gode tykke slidbaner, så jeg kan stå fast i is og sne. Nina var derimod lige ved at vælte i går. Pludselig skøjtede hun af sted på et ben imens hun spjættede med armene. Slidbanerne under hendes sko er elendige, hun burde skifte til Continental dæk. Hjalte greb hendes computer, og hun fandt balancen igen. Det med at gå på sine egne ben er heller ikke populært i USA. Her kører man i bil fra vugge til grav.
Hilsen fra Grønne.
Indsend kommentar