9 - 1. DETROIT AUTOSHOW
Bruce og Linda kørte med os de 60 km ind til Detroit i deres hybrid-Ford. Vi fandt Autoshowet og fik Grønne kørt ind. Den store udstilling skulle åbne næste dag og der blev arbejdet overalt. Alle de nye biler stod og skinnede. Igen i år var de spændende nyheder elektriske biler. Næsten alle de store bilfabrikker var på vej med elektriske biler. En af de smukkeste var den nye Tesla familiebil, hvis skinnende aluminiumskrop svævede over gulvet - og den barske motor. På vejen hjem så vi på Detroit, en af USAs storbyer værst ramt af nedgang og arbejdsløshed. Rundt om en lille kerne af skyskrabere ruiner og tomhed. Om morgenen havde Bruce, der havde haft ansvar for miljøtiltag på en af Fords fabrikker, talt på en konference om nye jobs i Michigans nye grøn industri. Men vi er kommet sent igang, sagde han til os. Linda have arbejdet på biblioteket i univertsitetsbyen Ann Arbor 50 km fra Detroit. En meget afslappet by fuld af studenter og fodgængere. Vi spiste alle fire en dejlig middag på et mikrobryggeri med restaurant.
Nina og Hjalte
Indsend kommentar