3 - 1. GRØNNE I FJERNSYNET
Solen stod op over Missisippifloden og kastede lyserødt lys ind i det store værelse på husets øverste etage. Derfra havde vi udsigt til den nye bro over floden. Kulpramme mosede op ad floden. Efter en gåtur fulgt af en god stor kop morgenkaffe og en lang elbil-snak i køkkenet kørte vi til Jacks garage. Først fik Grønne dog en vask, så den igen kom til at stråle. Så startede TVoptagelsen hvor Grønne, Hjalte og jeg blev præsenteret. I kan se os på <www.evtv.me>. Det var svært at løsrive sig, men vi måtte videre mod Detroit Autoshow. Vi har travlt og kører derfor hver dag og holder tre timers ekstra ladepause ved frokosttid. For at spare på strømmen har vi endnu ikke tændt for varmen i bilen. Vi var iskolde da vi kom frem til Mark og Theresa, som boede i et smukt hus i St. Louis med en Tesla i garagen - og et godt strømstik til Grønne, som de venlige mennesker havde intalleret forbi vi kom! De er to læger omkring 40 og har også et par store Audier og en flyvemaskine.
Nina
Indsend kommentar