31 - 12. GODT NYTÅR!

Arkansas var rønner på landet, Little Rock fuld af Clintoniania og en meget stille  nytårsaften. Lige da vi var kørt ind i Little Rock og holdt for rødt lys standsede en dame sin bil og rullede vinduet ned. "Er den virkelig eletrisk?" råbte hun "Hvor fedt, velkommen til Little Rock!" Hun ledte os hen til River Market, et kommunalt initiativ hvor folk fra hele verden solgte hjemmelavet mad. En syrisk dame serverede falafel for os og bagefter drak vi stærkt kaffe ved en anden bod. Familier hyggede sig og et juletræ pyntede. Stemningen var afslappet og god. Verden er gået fremad siden Little Rock var synonym med racisme og vold. På motellet i Prescott nord for Little Rock viste fjernsynet fest på Times Square i New York. Nina havde købt champagne og glas og vi skålede for det nye år. Og en time senere skålede vi igen, nu sammen med festen i Chicago og sådan fortsatte vi alle tidszoner igennem. GODT NYTÅR!

Hjalte

 

Jeg Grønne står udenfor motellet og summer strøm fra Nina og Hjaltes værelse. Jeg har nu rejst 189 dage med dem. På de første 20.000 km. har jeg ikke fået vist alt hvad jeg kan. Hvis sandheden skal frem er de bange for at træde speederen i bund. De lunter jorden rundt. Men OK, det gælder om at komme langt på hver opladning og med en elbil må man køre langsomt for at komme hurtigt frem. Ovre ved flagstangen sender et par unge fyre nytårsraketter afsted. Nu ser jeg Nina og Hjalte kigge ud af vinduet. De skåler. GODT NYTÅR ALLESAMMEN! 

Grønne

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.