14-12. EN FLOT DAG
Omsider kom dagen hvor jeg, Grønne, kunne starte fuldt opladet. Nina, Hjalte Ida og lille Elliot ville også være med på noderne, så jeg kørte dem hen til en truckercafe hvor de spiste morgenmad. Imens det sner længere østpå, er der op til 27 grader celcius her i Arizona. Mine passagerer lå i en varm kilde i en hel time midt på dagen. Imens blev jeg fodret med lidt 120 volt strøm. I frokostpausen blev jeg sat til lat lade fra et stik til en juletræskæde foran Alice's Restaurant (den originale). Bagefter kunne jeg så kravle op ad bjerget til en naturpark udenfor Phoenix. Det var blevet helt mørkt, og jeg var ærlig talt ved at løbe ud for strøm. Lykkeligvis fandt vi en plads ved siden af nogle kæmpekaktusser hvor der var et ordentligt stik med stærk strøm. Sådan endte min hidtil bedste strømdag i USA.
Hilsen fra Grønne
Indsend kommentar