3-10. DAGBOG: DAG 71, 13.050 KILOMETER
Klokken ni var vi klar til afrejse fra Bang Bu med Grønne ladet op til 93%. Jeg var søvnig, så Hjalte kørte bilen. Serena sad på bagsædet med sin kinesiske GPS, der høfligt starter med at ni hao, hver eneste gang den åbner munden. Trafikken blev mindre kaotisk da vi nærmede os Nanjing. Inde i byen var den tæt, men velordnet. Vi følte os godt tilpas ved at gå aftentur i den store by hvor alle huse er nye. Mellem de exclusive butikker og illuminerede skyskrabere var vi ved at fare vild. Til sidst fandt vi en italiensk restaurant, hvor vi spiste rejsens første pizza. Grønne var sat til opladning nede i hotellets gård, vi vinkede godnat til den fra vores værelse på 8. sal.
Indsend kommentar