11-9 VI ER I KINA!
Klokken otte om morgenen stod vi ved den mongolske grænsestation. Vores guide Serena ventede på os på den kinesiske side af grænsen. Da alle papirer var ordnede i forvejen tog det ingen tid at komme ind i Kina! Vi fik værelser på et luxushotel i Erenhot og efter frokost tog vi en taxi ud i byen. Der fandt vi to nye dæk til Grønne. Dernæst fandt vi et lille værksted hvor lydpotten til generatoren blev svejset på igen. På tilbagevejen standsede vi ved en brilleforretning hvor Hjalte fik to par briller, og jeg et par, som blev lavet med det samme. Bagefter gik jeg hen til et vaskeri med vores vasketøj. Vi fik kinesiske kørekort og nummerplader, og mens Hjalte ompakkede bilen så vi får plads til vores guide, ekserserede nogle arbejdere bag hotellet. Om aftenen så vi på torvet de smukke veteranbiler som deltager i Beijing - Paris Rallyet. Vi ønskede dem God fornøjelse i Mongoliet.
Indsend kommentar