16-8. VAND I GRYDERNE

24 timer efter sammenbruddet fik Misha gearkassen på plads. Vi klappede i hænderne da lastvognen startede igen.  Regnen styrtede ned det meste af vejen til Krasnodarsk. Der skiftede vi til friske hestekræfter  og chaufføren Valodja. Han kom med en  lidt højer og stærkere lastvogn for at  køre os og Grønne over det vanskeligste  stykke af  vejen til Irkutsk.  Vandpytterne blev til søer, grydehullerne større og større, mudderet dybere og dybere, vejen blev næsten ufremkommelig.

Valodja kørte hele natten og hele den følgende dag. Noget fortumlede ankom vi til Irkutsk lige inden midnat, Grønne blev parkeret. De første to backpacker-hoteller var optaget, og det dyre hotel var for dyrt. Vi traskede til fods gennem regnen i de ensomme nattetomme gade. Der var  noget poetisk over det, næsten som i franske film. At tænde vores eget videokamera kom vi desværre ikke i tanke om. Til sidst fik vi et værelse hos en dame på  Leningaden, helt perfekt!  

Nina