ELBILERNE

ELBILERNE

Det danske firma A FUTURE EV leverer ekspeditionens to Nissan Qashqai ombygget til eldrift. Qashqai Electric er den mest flexible og komfortable elbil på markedet, med plads til fem voksne, 100% eldrift, og en topfart på 130 km i timen. Bilerne markedsføres med en rækkevidde på 200 km ved 80 km i timen, op til 300 km ved langsom bykørsel og 130 km ved hurtig kørsel på motorvej.  

Et andet dansk firma, Serenergy, vil udruste bilerne med nye metanol brændselsceller, lige så snart  teknologien er færdigudviklet, forhåbentlig i løbet af efteråret 2010. De vil kunne levere strøm til bilernes batterier, hvor der ikke findes andre tilgængelige opladningsmuligheder. Indtil brændselscellerne er installeret medbringer vi en benzindrevet nød-generator i hver bil, som kan producere strøm til at oplade bilernes batterier når de ikke kører.

 

HVILKEN STRØM BRUGER VI

Grøn energi og elbiler passer sammen. en enkelt 2,3-megawat vindmølle kan i løbet af otte timer producere al den energi en elbil behøver for at køre 36.000 kilometer rundt om jorden. Og det helt uden CO2 udledning.

Når elbilerne kører på almindelig strøm fra et kraftværk vil CO2 udledningen stadig kun være 50% af hvad en traditionel bil udleder.

Elektricitet fra atomkraft giver ingen CO2 udledning, men mange andre problemer.

Brændselsceller producerer elektricitet fra methanol, og CO2 udledningen er 50 % af hvad en traditionel bil udleder producerer.

Bioethanol kan produceres ud fra næsten hvilket som helst biologisk materiale, f.ex affald fra anden produktion, som ellers ville gå til spilde. Undervejs jorden rundt må vi bruge den strøm der findes, uanset om den kommer fra atomkraft, kul og olie, eller vedvarende energi som vind- eller vandkraft.

Udviklingen af elbiler sammen med vedvarende energi, kan engang i fremtiden gøre det muligt at køre helt uden forurening.Telos Energy  har lavet en aftale med Moto Mundo om opstilling af en vindmølle til foråret 2011