hjalte's blog
30 -10. GAMMELDAGS BENZIN
Vores datter Ida, hendes kæreste Hans og deres barn Elliot er kommet på besøg. Det er lykken at sidde med den lille på skødet, han er så sød og glad. Udenfor holder vores gamle røde 2CV, som vi nu bruger imens Grønne sejler til USA. Det er uhyggeligt så tit vi må hælde benzin på, og så dyrt det er. Og hvor den dog larmer! Vi lægger først rigtig mærke til det nu, hvor vi har vænnet os til at køre elektrisk.
Nina
22-10. VINDRUER
Så vågnede vi op i vores egen hus og blev straks overvældet af hjemlighedens krav. Opdagede en utæt slange bag opvaskemaskinen, som straks måtte ordnes. Samtidig gik vi i gang med at gøre efterårsrent i havestuen. En overvældende mængde vindruer og figner trængte til at blive plukket. I haven vælter æblerne ned fra træerne. I morgen må vi klare hjernerne og lægge en plan for alt det vi skal nå at ordne.
Nina
21 -10. FORBI DANMARK
Tog lyntoget til Århus og ankom til Mørke i smukt efterårsvejr. Vores naboer tog imod os med kaffe, hjemmebagte boller og krydderkage. Senere gik vi op i huset, tændte pejsen og lagde os til at sove på sofaerne i stuen. Vi er her kun på gennemrejse. Om en måned rejser vi til USA for at fortsætte jordomrejsen med Grønne. Det føles lidt underligt at være på besøg hos sig selv, uden at være kommet hjem.
Nina
20-10 FRA BEIJING TIL KØBENHAVN
Inden vi fortsætter rejsen i San Francisco har vi et kort ophold i Danmark imens Grønne sejler over Stillehavet i en container. Tidligt om morgenen tog vi med et magnettog som kørte med mere end 300 km i timen. På få minutter var vi i Shanghais lufthavn. Efter en meget lang dag ankom vi om aftenen til København. Dejligt at se Emil og Ida og den lille Elliot på kun fire en halv måned. I Danmark har husene og byerne den normale størrelse - og slet ikke som i Kina hvor alting er ufatteligt stort. Undtagen kineserne, som til gengæld er så mange.
Nina
19-10 SIDSTE DAG I SHANGHAI
Vi gik på indkøb i Yaan Garden, en berømt sted med et gammelt tehus og nyere huse i gammel stil. Der var sort af mennesker. Kineserne stod i kø i restauranterne og butikkerne. Vi kastede os ud i malstrømmen og fik købt det vi var kommet for. Et kæmpestort marked gemte sig bag turistbutikkerne, men vi skyndte os hjem for at pakke. Fik også tid til et sidste besøg på EXPO for at sige tak og farvel til Lene og de andre i Den Danske Pavillion. Trængselen var større end nogensinde. Expo har besøg af en million mennesker - om dagen Det har været en fantastisk tid i Shanghai, og vi sluttede med en velfortjent Sangria i Den Spanske pavillion.
Nina
18-10 I ALVERDENS LANDE
Vi fandt posthuset og fik sendt 13 kilo bøger, landkort, sommertøj og souvenirs af sted til Danmark. Resten kan forhåbentlig komme med os i flyveren. Tilbragte derefter dagen på EXPO. En sidste kraftanstrengelse, - var der noget vi gerne ville se? Vi besøgte USA´s pavillion, turkmenistan, Oceanien og Afrika. Hjalte købte et bælte, og jeg fik et armbånd af plasticstrå. Vi er næsten blevet afhængig af de daglige strabadser, hvor man til sidst bare håber at finde lidt mad eller en kop kaffe. Temaet bedre byer - bedre liv er der meget lidt focus på. Men EXPO har stor værdi for de millioner af kinesere som aldrig har været udenfor Kinas grænser. Det er meget populært at købe et EXPO pas, og få det stemplet i de forskellige landes pavillioner. For kineserne er det som at have været i udlandet.
Nina
18-8. På gåben i Irkutsk.
Grønne står og sover på sin parkeringsplads, imens vi venter på en reservedel som gerne skulle komme i næste uge. Irkutsk er en sympatisk by, ikke større end at vi kan nå alt til fods her i centrum hvor vi bor. I en taxi kørte vi gennem forstæderne til DHL for at forberede modtagelsen af pakken til Grønne. Hjemturen tog vi i en gammel sporvogn. Uopslidelig eltransport! Hjalte nåede at blive klippet inden vi vandrede ned til den store Angara flod, og videre mellem kirker og gamle huse med butikker og restauranter. På hjemvejen kom vi gennem Karl Marks (sic) gaden, en allé med gamle træer, og nye smarte forretninger med neonlys og reklameskilte. Da vi var blevet sultne og trætte i benene gik vi ind i et nyåbnet cafeteria, med solide træmøbler i mongolsk stil. Den by vi besøgte for 22 år siden kan vi ikke finde.
Nina